Styrelsesmøde
29. juni 2009

 

 

 

Til stede: Jørgen Koefoed, Pernille Forchhammer, Trine Lindemark, Lisette Jespersen Mathilde Pedersen, Jytte Kruckow, Ove Schroll, Egon Christensen.
Afbud: Line Thatt
Ordstyrer: Pernille Forchhammer
Referent: Mathilde Pedersen

1. Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen godkendt.

2. Godkendelse af referat
Referatet fra 2. april er godkendt. Referater sendes fremover til styrelse og aktivitetsudvalg efter godkendelse og lægges desuden på selskabets hjemmeside.

3. Inddragelse af suppleant under Lines orlov
Ove, der er suppleant, indtræder som styrelsesmedlem under Lines fravær.

4. Økonomi

4.1 Aktuel status
Selskabet har pt. indtægter for ca. 100.000 kr. og udgifter for ca. 88.000 kr.
Udgifterne til studentermedhjælp ligger lidt højere end sidste år, hvilket bl.a. kan forklares med at tilmeldingsfristen til årskurset ligger tidligere.
Kørsel og fortæring ligger pt. kun ca. 10.000 kr. under budgettallet for hele indeværende år og kun ca. 10.000 kr. under hvad posten beløb sig til hele sidste år.

Likviditetsmæssigt er der lige nu ca. 13.000 kr. tilbage på kontoen, men hovedparten af årets kontingenter er fortsat ikke indbetalt, fordi vi afventer det nye medlemssystem.

4.2 Økonomiske retningslinjer
Retningslinierne blev diskuteret i henhold til forslag udsendt af Trine Lindemark. Pernille og Trine reviderer retningslinierne i overensstemmelse med drøftelserne og rundsender dem efterfølgende til resten af styrelsen til endelig godkendelse. Derefter udsendes de vedtagne retningslinier til medlemmer af styrelsen, aktivitetsudvalgene, årskursusgruppen og lægges på hjemmesiden.
Jørgen Kofoed gjorde opmærksom på, at der formentlig er mulighed for at søge foreningen om dækning af kørselsudgifter henover bæltet. På den baggrund blev det besluttet at undersøge mulighederne og herefter ansøge bestyrelsen om at få dækket en del af de interne rejseudgifter i forbindelse med selskabets aktiviteter. Trine og Jørgen er ansvarlige herfor.

Det blev desuden aftalt at studentermedhjælpernes ansvar i forhold til håndtering af økonomi skal præciseres, så de ikke sidder med udlæg og det reelle ansvar for økonomien i de enkelte arrangementer.

5. Opfølgning på revisionens kulegravning af regnskabet
Egon foreslog en større gennemsigtighed i regnskabet ved at have en mere præcis rubricering af udgifterne. Trine og Pernille diskuterer dette med Sonja med henblik på at en sådan rubricering af udgifterne kan komme til at gælde fra regnskabsåret 2010.

6. Nyt om momsproblematikken
Intet nyt.

7. Det nye medlemssystem
Ove har fundet et system, der bl.a. også betyder at der kan spares på studentermedhjælpstimer. Systemet fungerer som en webshop, hvor man kan købe arrangementer og medlemskaber. Interface til PBS er ikke færdig endnu, men det skulle meget gerne være klar til 1.august 2009. Når systemet kører, sendes der en mail til medlemmerne med info om systemet.

8. Regulering af arrangementspris for ikke-medlemmer, som følge af højere kontingent
Arrangementer for ikke medlemmer koster kontingent plus arrangementspris. Dvs. at stand up arrangementer til 100 kr. koster (100+250) 350 kr. for ikke-medlemmer fremover.

9. Årskursus – herunder beslutning om eventuelle fripladser til styrelse og aktivitetsudvalg
Styrelsen har ikke råd til at købe fripladser til styrelses- eller aktivitetsudvalgsmedlemmer, og ønsker derfor ikke at forhåndsdisponere over nogle af pladserne. Såfremt budgettet kan bære det, ønsker styrelsen at studentermedhjælperne får mulighed for at deltage gratis i årskurset. Det vurderes, når det præcise deltagerantal og økonomien for kurset kendes.

10. Temadag om arbejds- og organisationspsykologien i en international kontekst
Intet nyt i forhold til temadagen. Jytte går videre med projektet og samler evt. de interesserede fra GF og udarbejder en foreløbig skitse over økonomien.

11. Nyt fra Fagnævn og SPU
Ikke så mange nyheder fra fagnævnet, da sommermødet er blevet skudt til august.
Pernille informerede om nyt fra SPU, hvor der er fokus på vedligeholdelseskravene samt vurderingen af den nye specialistuddannelse.

12. Nyt fra Bestyrelsen
Intet nyt fra bestyrelsen.

13. Julefrokost – forslag d. 7. december
Der er i 2009 budgettet ikke pt. penge til julefrokosten, det vurderes når vi kommer nærmere om, OSiDP kan dække nogen af udgifterne. Arrangementet afholdes derfor hos Trine på Dyssegårdsvej 29 i Hellerup.
Da ikke alle kan den 7. december, foreslås den. 14 til aktivitetsudvalget.

14. Efterårets møder og generalforsamling
Næste møder:
14. september 2009 kl. 17.30
4. november 2009 kl. 17.30
Generalforsamling - 1. februar 2010 kl.18 (afhængig af lokale i DP)

15. Evt.
Pernille opfordrede til at adresselisten og kontaktdata på hjemmesiden opdateres.