Styrelsesmøde 12-10-2005

 

 

  

Til stede: Edith, Anne, Birgitte, Lill, Berit, Helgi, Benny

 

Afbud: 2 x Line, Ove

 

  • Orienteringer, fra formand, næstformand, kasserer, udvalg, fagnævn, webmaster etc

Kasserer: Overskuddet er pr. dd. større end ventet, da en række nyindmeldelser har medført større kontingentindbetalinger. (Se også under eventuelt). Regnskabet pr. 30.09.05 blev udleveret og gennemgået. Fremover skal alle udgiftsbilag sendes til Line H. Vi skal stadig anvende DP’s standardformularer – f.eks. i forbindelse med transportudgifter. DP kræver, at selskabet betaler for bogføringsopgaver. Dette finder vi ikke rimeligt, idet vi mener, at vores DP-kontingent bør kunne dække omkostningerne i DP-sekretariatet.

Fagnævn: Det blev vedtaget, at emnet ”fagnævn” skal være fast punkt på dagsordenen til alle styrelsesmøder i selskabet. Anne kunne oplyse, at vi mangler ressourcepersoner vedr. grupper/teams i relation til specialistuddannelsen. Anne vil rundsende mail med nærmere beskrivelse. Styrelsen fandt, at der burde annonceres bredt efter sådanne personer – f.eks. i Psykolog Nyt – og at vi ikke bare skulle trække på vores personlige netværk. Alle mødedeltagere fik udleveret et eksemplar af ”Dansk Psykolog Forenings Specialistuddannelser 2005”.

BST-Selskabet: Edith og Benny deltager på BST-Selskabets generalforsamling d. 26. nov. i Odense.

Web-siden: Benny kontakter Ove for at få rettet nogle faktuelle fejl. Anne er medlem og ikke suppleant – og Helgi har fået ny e-mail.

Ansvarsforsikring: Berit kunne berette, at DP’s forsikring muligvis ikke dækker rådgiveransvar. Edith og Berit tager dette op med DP.

Fusionsdagen: Ifølge Birgitte er den ved at være på plads.

Århus Universitet – Psykologisk Institut: Benny har haft kontakt med Hans Jeppe Jeppesen, der er den centrale person på A- og O-området. Hans Jeppe vil gerne være med til at gennemføre en temadag med os. Vores holdning er, at hvis der er tale om en decideret gæstelærerfunktion, skal vi også honoreres derefter. Benny opretholder dialogen.

 

  • Aktivitetsgruppen v/Line H: ønske om flere medlemmer og forslag om rammeaftaler (vi har allerede en med tidsskriftet Erhvervspsykologi, Anne er ved at undersøge en med Atheneum, og et forslag kunne være aftaler om at deltage i andre udbyderes møder)

Anne kunne berette, at forsøget på at opnå rabat hos Atheneum var mislykkedes.

2 x Line vil gerne have assistance til arbejdet i aktivitetsgruppen. Lill tilbyder sin hjælp – specielt i forbindelse med rammeaftaler på kursus og uddannelsesområdet.

 

 

  • Brandingaktiviteterne v/Helgi - suppleret af øvrige fra brandinggruppen
  • Branding gennem test-selskaber. Edith, Berit samt evt. Ole Kiel vil udarbejde artikel.
  • Helgi er kommet med i en DP-rådgivningsgruppe, hvor der diskuteres synliggørelse af de anvendte psykologområder (organisations-, pædagogisk- og klinisk psykologi).
  • Artikelserien i DP Nyt kører fint – flere artikler er på vej. I alt forventes 5-6 stk.

  

  • Input til Generalforsamling (DP’s) v/alle (punktet gentages fra sidste møde)

Styrelsen ser gerne, at DP bliver bedre til at yde service og rådgivning på det organisationspsykologiske område. Der blev nævnt flere eksempler på, at DP ikke er særlig godt klædt på til at rådgive om vore problemstillinger.

 

  • Drøftelse af Generalforsamlingspunkter (vores egen) v/Edith

Dette punkt blev udsat til næste møde. Husk: Vores generalforsamling afholdes den 30. januar 2006.

 

  • Betalingspolitik for styrelsens deltagelse i arrangementer v/ Edith

Hidtil har vi haft en praksis, hvor vi er kommet gratis ind til møder, efter nærmere beslutning har støttet årskursusdeltagelse - og ved det ene heldagsarrangement "visionsdagen" har betalt fuld pris, hvad enten vi har været arrangører eller ej.

 

Vi føler, at der har manglet retningslinier på området. Styrelsesmedlemmerne lægger ofte mange frivillige, ulønnede timer i styrelsesarbejdet og ved diverse arrangementer. Vi ønsker ikke at indføre betalinger for dette arbejde, men da vi er et fagligt selskab, kan vi tildele ”faglighed” som kompensation for det frivillige arbejde. På denne baggrund besluttede styrelsen, at vi vil prioritere betaling for styrelsesmedlemmer som følger:

 

  1. prioritet: Egne alm. arrangementer
  2. prioritet: Egne heldagsarrangementer
  3. prioritet: Selskabsrelaterede arrangementer (f.eks. årskursus)

 

1. og 2. prioriteter vil vi forsøge altid at betale. 3. prioritet vil vi betale efter en nærmere vurdering af selskabets økonomi på det aktuelle tidspunkt.

 

Styrelsen besluttede endvidere, at vores betalingspolitik skulle være helt uafhængig af arbejdsgivers evt. betaling. Medlemmer, der ikke får deltagerbetaling fra arbejdsgiver, skal altså ikke tildeles ”fripladser” før medlemmer, hvis arbejdsgiver vil betale for deltagelsen.

 

  • Vores mailpolitik v/ Edith og Helgi

Alle opfordres til at være meget omhyggelige og præcise i deres håndtering af mails.

 

  • Eventuelt

Økonomi. Da vi (som nævnt under pkt.1) har en pæn likviditet for tiden, besluttedes det, at formanden kan bevilge beskeden vingave til personer, der på vores opfordring/med vores støtte udfører et stykke arbejde for os. F.eks. arrangører af årskursus, skribenter i vores artikelserie, arrangører af fusionsdag. Vi vil også undersøge, om vores økonomiske situation muliggør ekstern bistand på brandingområdet. Vi skal dog først have et nærmere overblik over omkostningerne i forbindelse med vores sidste temadag om etik.

 

Næste møde /julefrokost. Det næste styrelsesmøde er torsdag d. 8. december. Helgi vil researche for et egnet sted til afholdelse af julefrokost. Der vil blive afgivet nærmere besked om tidspunkt for såvel møde som julefrokost.

 

 

Referent: Benny