Styrelsesmøde 5. oktober 2004

 

 

 

Ti lstede: Kurt, Ove, Lill, Line, Edith og Christina (ref.).

Afbud: Anne og Berit.

1.      Punkter til orientering:
·       Orientering fra formanden
o       Selskabets formand og næstformand har som led i en løbende proces afholdt møde med Roal Ulrichsen og Marie Zelander fra Psykologforeningen. Mødet var positivt og der blev aftalt et nyt møde.

·       Orientering fra næstformanden
o       Selskabets næstformand er blevet udpeget til medlem af strukturudvalget under bestyrelsen i Dansk Psykologforening. Bestyrelsen var glade for at få en udvalgsdeltager fra Organisationspsykologisk Selskab.

·       Orientering fra kassereren
o       Der skal træffes beslutning om, hvorvidt medlemskontingentet for 2005 også skal være 200 kr. (ifølge den tidligere aftalte stigning) for dem, der betaler kontingent for 2005 allerede nu i 2004, hvor prisen er 175. Styrelsen beslutter, at prisen for 2005 er 200 kr. uanset om der betales nu eller i 2005, idet kontingentet for nye medlemmer allerede inkluderer de sidste måneder i 2004.

·       Orientering fra aktivitetsudvalget
o       Der har været afholdt møde med selskabets studentermedhjælper vedrørende rollefordelingen på aktivitetsmøderne. Der blev indgået følgende aftaler:

i.      Styrelsesmedlemmerne har ansvar for velkomst og proces på aktivitetsmøderne, med mindre andet aftales.
ii.     Studentermedhjælperen er praktisk ansvarlig for aktivitetsmøderne – også for evt. uddelegering af praktiske opgaver.
o       På baggrund af mødet med studentermedhjælperen blev det på styrelsesmødet derudover besluttet at oprette en separat konto for aktivitetsmøderne, som studentermedhjælperen har fuldmagt til. Kontoen skal fra 2005 bruges til på forhånd at betale for deltagelse på de af aktivitetsmøderne, der ikke er gratis.
o       Aktivitetsudvalget har stadig kontakt til Eva Gemzøe vedrørende et eventuelt arrangement i foråret.
o       Der er Stand-Up Erhvervspsykologi tirsdag den 19. oktober i København om ”Psykologen som sælger” v/ Lars Ulrik Jeppesen, Cand. Merc.

2.      Orientering fra Webmaster

·       Vedrørende betalingsservice har styrelsen besluttet at benytte en service, der hedder "BSBOKSEN.DK" (www.bsboksen.dk). Det vil koste os ca. 5.50 + moms for dem, der er tilmeldt betalingsservice og et par kroner mere for dem, der ikke er tilmeldt. De får så en papiropkrævning fra BBS i stedet.¨

·       Vedrørende kartotek til medlemmer, styring af mailudsendelser og generering af diverse lister har Ove indkøbt et program til 860 kr., der også fungerer fint sammen med BBS. Styrelsen beslutter at prøve det af.

·       Studentermedhjælperen har accepteret at overtage opgaven med medlemsadministration og på baggrund heraf udarbejde en "manual", som kan anvendes af nuværende og fremtidige styrelser.

3.      Visionsdagen

·       Dansk Psykolog Forening har bevilget en underskudsgaranti på 45.000 kr.

·       Styrelsen godkender, at der bruges 15.000 kr. af styrelsens midler på visionsdagen.

·       Foreløbigt er der tilsagn fra tre oplægsholdere.

·       Der har været to datoforslag. Styrelsen arbejder videre med lørdag den 29. januar 2005.

Formanden spurgte i styrelsen, hvorvidt der er styrelsesmedlemmer, der har mulighed for at give en ekstra hånd i visionsgruppen. Ove tilbyder sin IT-mæssige støtte og studentermedhjælperen har accepteret at deltage og påtage sig evt. skriftligt arbejde.

4.      Fortsættelse af arbejdet med Mission-Vision

·       Styrelsen fortsatte arbejdet med at præcisere selskabets mission og vision.

De foreløbige ufuldstændige arbejdsdefinitioner er:

Mission: At samle og berige det organisationspsykologiske felt.

Vision: At sætte organisationspsykologien på den samfundsmæssige dagsorden, sådan at psykologer er og bliver trendsættende indenfor det arbejds- erhvervs- og organisationspsykologiske virkefelt.

5.      Organisationspsykologiske artikler i DP Nyt

·       Styrelsen diskuterede mulighederne for at få organisationspsykologiske artikler i DP Nyt. Line sender en medlemsmail ud, hvor vi i styrelsen opfordrer vores medlemmer til at skrive eller sende eksisterende artikler til Jørgen Carl, redaktør for Psykolog Nyt.

6.      Betaling for IT-programudvikling

·       Styrelsen besluttede, at vi undtagelsesvis honorerer det styrelsesmedlem, der har IT-kompetencer for hans arbejde med at udvikle et program til at effektivisere vores medlemsadministration.

7.      Directmailing

·       Det blev besluttet, at udarbejdelse af en politik for selskabets directmailing bliver et punkt på næste dagsorden.

8.      Forberedelse til generalforsamling

·       Formanden udformer en annonce til DP Nyt og studentermedhjælperen orienteres om de kommende tilmeldinger.

·       Formanden hører fagnævnet, om de ville kunne deltage før generalforsamlingen med et oplæg om status på specialistuddannelsen.

·       Mødedato for den endelige planlægning af generalforsamlingen: 4. januar kl. 17-21 i DP´s lokaler.

9.      Eventuelt

·       Ove undersøger, om det er muligt at finde en fotograf til at tage gode billeder af vores arrangementer til at lægge på hjemmesiden.

·       Næste møde finder sted 16. december kl. 16.00-18.30, hvorefter den traditionelle årsafslutningsmiddag afholdes.

   Referat godkendt 26.10.2004