Referat
af generalforsamlingen i Organisationspsykologisk Selskab
24.01.2005 |
|
|
|
|
1. Valg af dirigent og referent
Arne Grønborg Johansen blev valgt
som dirigent. 2. Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt. 3. Beretning om selskabets virksomhed i de
forløbne år
a)
Det faglige
Næstformand Line Thatt fortalte om de arrangementer selskabet har afholdt, som omfatter morgenmøder og stand-up erhvervspsykologi. Nogle af temaerne har været ”implementering” og ”psykologen som sælger”. Selskabet har afholdt arrangementer både i Århus og København. Det er svært at trække folk til arrangementerne i Århus, så selskabet håber på en større deltagelse i de århusianske arrangementer i det kommende år. Angående Årskurset giver selskabet
en underskudsgaranti. Det næste årskursus foregår torsdag den 17. til lørdag
den 19. november 2005. b)
Det fagpolitiske
Selskabet er repræsenteret i forskellige fagpolitiske sammenhænge: (I) Formandskollegiemøder, hvor
Edith Kahlke mødes med formændene for de andre selskaber. (II) Strukturudvalget som bl.a.
arbejder med konsekvenserne af den nye strukturreform. Her er Line Thatt repræsentant for
selskabet. (III) Dialogmøder med DP's formand
og sekretariatschef. (IV) Fagnævn, som står for specialist-ordningen.
(V) Psykolognævn, som er ansvarlig
for autorisationsordningen. Line Thatt
sidder med i en arbejdsgruppe og arbejder på at gøre autorisationsordningen
mere anvendelig for arbejds- og organisationspsykologer. (VI) Lovgivningsudvalget, hvor man
tager stilling til, hvad der er af lovgivning, der berører os. Fra DP’s side er det udtrykt at
A&O er et højt prioriteret område, og at DP gerne vil støtte op om tiltag,
der kan fremme udviklingen af området. DP støtter fx visionsdagen økonomisk. c)
Det praktiske
Professionalisering af
administration er sket ved flere tiltag. Medlemskontakt foregår via ny
hjemmeside og e-mail. Selskabet er blevet tilmeldt PBS, således at betaling af
kontingent fremover kan ske via PBS. Ida Silver er ansat som studentermedhjælper. d)
Organisationspsykologisk Selskabs mission og vision
Selskabets mission er at samle og berige det organisationspsykologiske felt. Selskabets vision er:
Alle er velkomne til at komme med
kommentarer til styrelsens udlægning af selskabets mission og vision. Beretningen blev godkendt. 4. Godkendelse af revideret regnskab Kasserer Kurt Nielsen gennemgik
regnskabet. Regnskabet er på forhånd
gennemgået at selskabets revisor. Der er et overskud på 16.891,24
kr. i år. Regnskabet blev godkendt. 5. Behandling af indkomne forslag
Forslag til ny paragraf 6, stk. 4:
Hvis der under en valgperiode bliver behov for, at suppleanter rykker op som
almindelige styrelsesmedlemmer, vælges den, der ønsker det. Hvis der er flere suppleanter, der ønsker at
rykke op, afgøres det ved lodtrækning. Forslaget blev vedtaget. Herefter skal DP også vedtage forslaget. 6. Drøftelse af fokusområder for det kommende
år
Selskabets
egne forslag: ·
Visionsdagen den 29.01.2005 ·
Stand-up Erhvervspsykologi ·
Morgenmøder ·
Videreudvikling af web-løsning ·
Kurser ·
Årskursus ·
Fortsat dialog med interessenter ·
Synlighed i DP og ”i verden” Medlemsønsker: Efter brainstorm og diskussion
fandt deltagerne frem til følgende ønsker til selskabets fokusområder i det
kommende år: ·
En eventuel fusion med BST-selskabet ·
Fælles ”branding” af erhvervs-/ arbejds-/ organisations-/
BST-psykologer. Finde frem til vores
kompetencer og markedsføre dem. ·
Markedsføring af den ”blå pjece”. ·
Nyuddannede – bruge netværket til at fremme kommunikationen
mellem medlemmer som er jobsøgende
og dem som er i job. Eventuelt via mentorordning. ·
Fremme dialogen med andre faggrupper indenfor det
erhvervspsykologiske felt, eksempelvis
cand. merc.’ere. ·
Stand-up arrangementer omhandlende: ”Fusioner – som
deltager, konsulent og arbejdsmiljøproblem”,
”Kreativitet, leg og innovation i organisationer”, ”Status på psykodynamiske perspektiver betydning for
organisationspsykologi” Forslagene vil blive brugt som
inspiration i styrelsens arbejde, og tages op på første styrelsesmøde. 7. Godkendelse af budget og kontingent
Der er i øjeblikket 170 medlemmer
og selskabet satser på minimum 200 medlemmer i 2005. Kontingentet er i år på 200 kr. DP's tilskud er også 200 kr. pr. medlem. Lisette Jespersen foreslog, at vi
opfordrer andre organisationspsykologer til at blive medlem af selskabet. Der
blev udtrykt ønske om at man kunne tjekke sin medlemsstatus på hjemmesiden. Vi skal muligvis betale for at få
en bogholder til 2005. Budgettet blev godkendt. 8.
og 9. Valg af formand og styrelsesmedlemmer efter paragraf 6, stk. 3
Edith Kahlke og Christina
Hjortshøj genopstillede. Kurt Nielsen
genopstillede ikke. Line Halborg
stillede op. Edith, Christina og Line
blev valgt. Den ny styrelse består således af Anne Thrane og Line Thatt Jensen,
der ikke var på valg. Og af Edith Kahlke og
Christina Hjorthøj, der er genvalgt. Samt af Line Halborg, der er
nyvalgt 10. Valg af suppleanter
Benny Kristensen, Helgi Rasmussen
og Birgitte Diekmann stillede op som suppleanter. De blev alle sammen valgt. Suppleanterne består således af Berit
Just, Lill Palmblad og Ove Schroll, der ikke var på valg. Og af Benny
Kristensen, Helgi Rasmussen og Birgitte Diekmann, der blev nyvalgt. 11. Valg af to revisorer
Egon Lund Christensen genstillede
og blev valgt som 1. revisor. Hvis Egon
får forfald, er det Arne Grønborg Johansen, der som 2. revisor træder til. 12.
Eventuelt
Arne Grønborg Johansen har ikke
længere tid til at lave Erhvervspsykologisk Forum. Andre må gerne overtage arbejdet. På visionsdagen kommer en fotograf
og tager billeder. Der skal også et
interview i Psykolog Nyt, så vi bliver mere synlige. Selskabet har en workshop på
årsmødet i Dansk Psykologforening den 5. marts. Hvis man er interesseret i at få noget
i Psykolog Nyt, kan vi tale med Arne Grønborg Johansen om det. Så vil han gerne hjælpe med at få det i
bladet. Den nye styrelse takkede Kurt
Nielsen for et stort arbejde gennem mange år som styrelsesmedlem og gennem de
sidste to år som kasserer. Referent: Ebbe Lavendt, medlem af
Organisationspsykologisk Selskab, suppleret af Line Halborg og Edith Kahlke,
styrelsesmedlemmer
|
|
|
|
|