Mellem kastethed og frihed ved Cand.Psych. Vibe Strøier

 

 

Mandag den 16. januar 2012, kl. 10-17 i DPs lokaler i Aarhus (Arosgaarden – Fiskergade 41, 8000 Aarhus C)

Indhold & temaer:
Kurset er en justering af Vibe Strøier kurset ”Fearless
Consulting – hvad er det?”, som blev afviklet i juni 2011.
Samme kursus afholdes i København den 23. november og er udsolgt.
På grund af den store interesse genoplsås kurset.

Hvad kalder tiden på for organisationspsykologerne? Opgøret med den coachende psykolog og iscenesættelsen af den rådgivende, terapeutiske psykolog.

Den fænomenologiske eksistentielle psykologi: Hvorfor det? Og hvorfor nu?

Præsentation af grundbegreberne og teorien.

Hvordan kan man bruge den eksistentielle psykologi? Lederrådgivning: mellem kastethed og frihed. Konsultationer i vor tids forandring: mellem håb og vemod.

Hvordan forene procesteknologier med den eksistentielle referenceramme?

Litteratur:

Der sendes artikler ud til deltagerne pr. mail to uger inden kursusdagen. Yderligere anbefales, at man orienterer sig i nedenstående
litteratur:

Mitchell Dean: Governmentality. Magt og styring i det moderne samfund. Forlaget sociologi 2008.

Mick Cooper: Existential Therapies. Sage Publication 2003.

Ernesto Spinelli: Eksistentiel Psykoterapi i Praksis. Hans Reitzels Forlag 2007.

Nikolas Rose: Governing the Soul. Free Association Books 1989.

Form:
Dagen vil have hovedvægt på teori, men der vil også være deltagerinvolvering, så det bliver en form for interaktiv læring.

Underviser:
Cand.psych. Vibe Strøier, autoriseret og godkendt af Dansk Psykolog Forening som specialist og supervisor i psykoterapi og i arbejds- og organisationspsykologi.

Deltagere:
Psykologer med interesse for arbejds- og organisationspsykologi.

Forplejning:
Der bliver serveret en lettere frokost, drikkevarer og eftermiddagskaffe.

Pris:
Mødet koster 500 kr. (400 kr. ekskl. moms) for medlemmer af Organisationspsykologisk Selskab.
For ikke-medlemmer kan det, såfremt du er medlem af Dansk Psykolog Forening, anbefales at blive medlem af selskabet. Prisen for et års medlemskab (250 kr.) + arrangementet bliver således kun 750 kr.
For deltagere, der ikke ønsker at være medlem af selskabet, koster mødet 1500 kr. (1200 kr. ekskl. moms).

Tilmelding og betaling:
Sker over vores web shop, som findes på hjemmesiden www.osidp.dk senest mandag den 9. januar 2012. Der er plads til et begrænset antal deltagere!

Eventuelle spørgsmål rettes til studentermedhjælperen på aktivesterne@hotmail.com

Specialistgodkendelse:
Der ansøges hos Fagnævnet for arbejds- og organisationspsykologer om at få 6 timer godkendt til specialistuddannelsen.