Styrelsesmøde 30. juni 2011

 

 

Til stede: Line Thatt Jensen, Jytte Kruckow, Trine Lindemark, Ove Schroll, Egon Lund Christensen, Lisette Jespersen og Ditte Damgaard.

Afbud: Ane Søndergaard Thomsen, Anita Schmelling og Jørgen Kofoed.

Referent: Ditte Damgaard.

1. Godkendelse af dagsorden
Dagsordenen blev godkendt.

2. Valg af referent
Ditte blev valgt som referent.

3. Orientering om budget/regnskab 2010 v/ Trine
a) Årskursusgruppen har sendt budget for det rearrangerede kursus i Nyborg. Budgettet kan imidlertid ikke godkendes, idet moms er medtaget på indtægtssiden. Yderligere er det uklart om løn til oplægsholdere er lavet som B-indkomst (uden moms) eller honorar (med moms) og om moms er medregnet i kursusstedudgift samt kost og logi. Der savnes altså en specifikation af, hvor moms er medregnet og hvor den ikke er. Styrelsen råder gruppen til at udforme to budgetter -ét med moms og ét uden, for at undgå forvirring. Trine melder tilbage til gruppen og får et revideret regnskab, der sendes til revisorerne for godkendelse.

b) Selskabet har d.d. et indestående på ca. 15.000. Vi mangler stadig medlemstilskuddet fra DP, men medlemstallet er pt. kun 146 og dermed ca.100 under det budgetterede. Der er stadig en del medlemmer fra sidste år, som ikke har fornyet deres medlemskab. Det aftaltes derfor, at Ditte i forbindelse med udsendelse af årskursusannoncen minder om fornyelse af medlemsskab.

c) AktiVesterne efterlyser klarhed over, om overskud ved arrangementer tilfalder aktivitetsgruppen og kan gemmes til at dække et senere underskud. Styrelsen præciserer, at grupperne har rådighed over det af selskabet tildelte mødebeløb, som er 4500,- om året for Øst og 6500,- årligt + drifttilskud på 1600,- pr. arrangement for Vest. Såfremt arrangementer, som fx det nyligt afholdte Greenaway-arrangement, genererer et stort overskud, kan der efter aftale med styrelsen senere gennemføres et arrangement med et mindre underskud.

Der spørges endvidere til, om alle arrangementsbudgetter skal forhåndsgodkendes. Da selskabet hæfter for gruppernes aktiviteter skal alle budgetter sendes til og godkendes af kasséren.

Jytte melder ovennævnte tilbage til AktiVesterne

Styrelsen støtter forslag om oprettelse af kassérer-assistent på Jyllandssiden, der kan indsamle bilag og løbende indsætte udgifter i regneark, således at der skabes overblik over gruppens forbrug. Det foreslåes, at aktivitetsgruppen i Øst tildeler en lignende post til et udvalgsmedlem. Trine forsøger at få overblik over det hidtige forbrug og revisorerne kontakter aktivitetsgrupperne og foreligger dem sagen.

d) Pga. beløbsstørrelse svarende til medlemskontigent, har bogholder Sonja Andersen ikke med sikkerhed kunne kontere indtægter fra Teori U -i praksis-arrangementet. Egon og Ove aftaler møde med Sonja, om hvordan webshop-indbetalingerne gøres mere gennemsigtige.

4. Orientering ang. hjemmeside og webshoppen
a) Fagnævnet har rettet henvendelse til styrelsen vedrørende muligheden for at få en plads på hjemmesiden. Det ser styrelsen ikke noget i vejen for. Trine kontakter dem og foreslår i samme ombæring et møde i løbet af efteråret.

b) AktiVesterne har stillet spørgsmål omkring udsendelse af invitationer, hvem disse sendes til og om medlemslisten kan lægges på hjemmesiden.
Invitationer til arrangementer, reminders mm. sendes ud til nuværende medlemmer samt registrerede fra sidste år. Omend medlemslisten ikke publiceres som umiddelbart tilgængelig for alle, melder sig stadig problemet med mangfoldiggørelse af personlige oplysninger, risiko for hacking, spam mv. Det foreslås at forslaget tages op på selskabets generalforsamling. Der kan evt. sendes en medlemsliste udelukkende bestående af pågældendes navne til internt brug for AktiVesterne. Jytte kontakter gruppen herom.

5. Aktiviteter i 2010
a) Årskursus: Der er aftalt møde med årskursusgruppen i august, men grundet omlægningen af kurset fra Nice til Nyborg er der brug for tidligere kontakt.
I forbindelse med budgetorienteringen vil Trine efterlyse en status på planlægningen og en annonce, som Ditte kan få i Psykolog Nyt og rundsende på medlemsmailen.

b) Aktivitetsudvalg Øst barsler med et Teori U-arrangement samt en bog-stand up.
Jytte kontakter Ane for en pipe-line fra Jyllandssiden.

c) Arbejdsgruppen vedr. organisationspsykologer i Europa har fastsat omtrentligt program for planlagt workshop, der dog har måttet udskydes pga. for kort annonce-deadline. Ny dato bliver i november og fastsættes snarest.

6. Nyhedsbrev
Projektet er stadig i støbeskeen. Der arbejdes videre med et økonomi-tema og evt. en skrivelse omkring Edgar Schein-interviewet.

7. Sidste styrelsesmøde for Line
Line sagde tak for denne gang og overleverede formandsposten til Jytte, der vil være fungerende formand indtil generalforsamlingen, hvor formanden er på valg. Line meddeler ændringen til DP og Ove retter på hjemmesiden.

Line har som noget af det sidste underskrevet studentermedhjælper-kontrakt med Ditte. Ane skriver under med Anne. De underskrevne dokumenter sendes til Sonja.

8. Evt.
a) Mail fra Roal ang. besøg hos selskabet.
Styrelsen er venlig stemt over for forslag om at besøget aflægges på selskabets generalforsamling. Nærmere aftale træffes efter næste møde.

b) Der aftaltes nye mødedatoer for efteråret:
Torsdag d. 2. september
Torsdag d. 28. oktober
Torsdag d. 2. december (+ julefrokost)
Torsdag d. 27. januar