Til stede: Ove Schroll, Pernille Forchhammer, Lisette Jespersen, Egon Lund Christensen, Mathilde Pedersen, Trine Lindemark
Afbud: Jørgen Koefoed, Henrik Hopff, Jytte Kruckow
Ordstyrer: Pernille Forchhammer
Referent: Mathilde Pedersen
1. Økonomi, herunder status og budgetindmeldinger fra aktivitetsudvalgene desuden opfølgning på sidste mødes beslutninger.
a) Status er, at der lige nu er plus på begge selskabets konti, bl.a. på grund af indbetalingerne til årskurset. Der er gode eksempler på, at Aktivitetsudvalgene har efterlevet retningslinjerne omkring budgetter for aktiviteter, og har bl.a. efterreguleret på priserne på arrangementer. Aktivitetsudvalgene skal være opmærksomme på, at der er moms på deres aktiviteter og arrangementer. Desuden mangler der at blive fremsendt overordnede budgetter for aktivitetsudvalgenes egen mødeaktivitet. Trine følger op.
b) Jørgen og Trine har ikke arbejdet videre med at søge om tilskud til kørsel over Storebælt. Styrelsen (Pernille) hører Jørgen, om han vil arbejde videre projektet.
c) Trine og Pernille kontakter Sonja Andersen for at få rubriceret næste års regnskab.
2. Opfølgning på økonomiske retningslinjer og praksis i forbindelse hermed.
Styrelsen har ikke fået nogen tilbagemeldinger fra fx Aktivitetsudvalgene, men det lader til, at retningslinerne begynder at fungere (jvf. pkt. 1.a)
3. Kontingentsystemet, herunder status og køreplan og alternativ køreplan.
a) Det nye medlems- og betalingssystem burde være oppe at køre inden for den næste måned. De medlemmer, der har betalt får et log ind, så de kan logge sig på det nye system og betale kontingent i det nye år. Desuden sendes der mail til tidligere medlemmer. Til de medlemmer, hvis mailadresse ikke virker, sendes et brev, og der kan evt. suppleres med en annonce i Psykolog Nyt.
b) Vores alternative køreplan er, at hvis medlemssystemet ikke fungerer senest ved udgangen af oktober, iværksætter vi traditionel kontingentopkrævning, således at vi har kontingenterne i hus inden 1. dec. 2009.
c) Til Generalforsamlingen er det ambitionen, at der udarbejdes et budget, som mere direkte indeholder rammebudgetter for aktivitetsudvalg, generalforsamling, årskursus m.m.
4. Årskursus.
Der er nok tilmeldte til, at kurset gennemføres. Styrelsen (Trine) kontakter årskursusgruppen og beder om et revideret budget. Styrelsen synes, det ser rigtigt godt ud med tilmeldingerne og ønsker årskursusgruppen held og lykke. Mathilde følger op på, at alle betaler inden kurset.
5. Temamøde om A og O psykologien i international sammenhæng.
Jytte har ikke arbejdet videre med projektet og efterspørger navnene på de medlemmer som tog emnet op på generalforsamlingen. Pernille sender hende disse navne.
6. Ny hjemmeside i DP.
Pernille orienterede om, at DP får ny hjemmeside i starten af oktober – det skal herefter vurderes, om vi vil være repræsenteret på denne på en anden måde end vi er i dag.
7. Henvendelse om annoncer på hjemmeside eller direkte til selskabets medlemmer.
Styrelsen mener ikke, at vi kan have eksempelvis bannerreklamer på hjemmesiden.
8. Arbejdsgruppe i DP om uddannelsesstillinger for nyuddannede psykologer, herunder at finde repræsentant til arbejdsgruppen.
Trine deltager i det første møde i arbejdsgruppen.
9. Drøftelse af studerendes deltagelse i selskabets aktivitetsudvalg.
Der kan sagtens være 1-2 studerende i et aktivitetsudvalg, men ellers er det ikke udvalg for studerende, bl.a. fordi aktiviteterne er målrettet mod færdiguddannede. Studerende kan dog være en god kontakt til universitetsmiljøet.
10. Generalforsamling, herunder proces og evt. oplægsholder.
Datoen for næste GF er fastsat til 1. februar 2010. General forsamlingen skal derfor varsles senest d. 7. december 2009. GF skal derfor være et punkt på dagsordenen til vores møde d. 4. november. Styrelsen spørger Line Thatt om, hun evt. vil holde et oplæg om sine aktiviteter i Congo efter selve generalforsamlingen. Styrelsesmedlemmerne skal overveje evt. forslag til dirigent.
11. Nyt fra fagnævnet, herunder konstituering, medlemsmøder, kontakt til universiteterne om udvikling af kurser m.m.
a)Fagnævnet har afholdt seminar og har konstitueret sig. Heidi F. Olsen er blevet formand og går ind i SPU. Pernille går ind i kursusudvalget.
b)Fagnævnet vil gerne afholde møder med medlemmerne, men det bliver først til foråret.
c)Trine har bl.a. taget kontakt til universiteterne med henblik på at drøfte en videreudvikling af kurserne på specialistuddannelsen.
d) Nævnet vil gerne rekrutterer supplerende medlemmer og planlægger at rundsende en opfordring til medlemmerne.
12. Nyt fra foreningens bestyrelse.
Intet nyt fra foreningens bestyrelse.
Pernille er indkaldt til formandsmøde på fredag, bl.a. med fokus de kommunalt ansattes arbejdsvilkår
13. Ny studentermedhjælp.
Mathilde stopper pr. 1. december, men vil gerne have et overlap med den nye studentermedhjælp, således at vedkommende starter pr. 15. november. Mathilde sender oplæg til annonce til Pernille. Annoncen sendes ud til studerende over ”Psykologi for alle”, deadline for ansøgninger er søndag d. 18. oktober. Samtaler afholdes i uge 44. Ove og Pernille indgår i ansættelsesudvalget fra styrelsen – aktivitetsudvalget i Øst forventes ligeledes at stille med en repræsentant til udvalget. Pernille kontakter Jens herom.
14. Eventuelt.
Intet under eventuelt.
|